Hvad er CO2 regnskab i byggeriet og hvad betyder det?

I år 2030 har regeringen som målsætning at reducere landets CO2-udledning med 70 procent. Endnu mere ambitiøst er deres langsigtede mål, der sigter mod en fuldstændig klimaneutral tilstand inden 2050. Dette indebærer en situation, hvor der ikke netto afgives drivhusgasser til atmosfæren, som kan påvirke klimaet.

Inden for Danmarks bygge- og anlægssektor udgør mere end 40% af landets CO2-udledning en markant andel. Dette har længe været en kilde til bekymring, og branchen har aktivt arbejdet på at reducere sit CO2-aftryk. Udover individuelle virksomheders og organisationers bestræbelser har politikere også fokuseret på at finde løsninger til at nedbringe denne betydelige CO2-udledning fra byggeriet.

Men hvad betyder disse mål og tiltag egentlig for byggebranchen?

I 2021 indgik den daværende regering en omfattende politisk aftale med partier som Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Konservative og Alternativet. Denne aftale, kendt som "National strategi for bæredygtigt byggeri," trådte i kraft i 2023, før den oprindeligt planlagte dato i 2027. Denne aftale medfører følgende ændringer: Alle nybyggerier, der overstiger 1000 kvadratmeter, skal overholde en CO2-grænse på 12 kg pr. kvadratmeter om året.

Disse retningslinjer gælder ikke for mindre byggerier, men det er stadig nødvendigt at beregne CO2-aftrykket. I starten vil disse regler kun påvirke en lille del af de nye projekter, da større bygninger udgør cirka 54% af alle nybyggerier, hvilket svarer til cirka 340 byggeprojekter om året.

2025

I 2025 vil der desuden blive indført en CO2-grænse for mindre bygninger. Det præcise niveau for denne grænse er endnu ikke fastlagt, men det vil blive besluttet inden udgangen af 2023 efter to års indsamling af data om emnet.

Men hvad inkluderer CO2-regnskabet egentlig? Hvad skal tælles med i de 12 kg CO2 om året, som er den fastsatte grænse? Svaret er næsten alt. Mere specifikt nævner aftaleteksten følgende komponenter: Produktionen af byggematerialer, transporten, selve byggeprocessen, energiforbruget og vedligeholdelse samt udskiftninger over en periode på 50 år.

Hvad tænker vi hos Arkitekten om den nye aftale?

Gennem flere år har vi dedikeret vores arbejde til at skabe mere bæredygtige og energieffektive bygninger, og derfor anser vi det for naturligt med det nye CO2-regnskab aftale. Vi arbejder primært med byggeri af villaer og vores blik er derfor især rettet mod 2025, hvor aftalen også vil inkludere mindre byggerier. Måske også tilbygninger og ombygninger. Den eneste bekymring vi har er, at byggeriet er dyrt i forvejen, så derfor må vi alle indstille os på, at det bliver endnu en merudgift i den gode sags tjeneste.

Vi er allerede i gang med at implementere energioptimering i vores designprocesser.

Selvom CO2-grænseaftalen primært fokuserer på nybyggeri, kan det rejse spørgsmålet: Hvad med de eksisterende boliger? Der er trods alt langt flere eksisterende huse end nybyggerier. Forbedring af boligernes energieffektivitet starter med en nøje undersøgelse af isoleringen. Boligejere har mulighed for at investere i en energirapport, der identificerer områder, hvor isoleringen kan forbedres.

Gennem en termografisk undersøgelse eller trykprøvning kan utætheder og træk, der medfører energispild og høje varmeregninger, afsløres. Efterisolering gør ikke blot indeklimaet mere behageligt, men resulterer også i langsigtede økonomiske besparelser. Der er sket betydelige fremskridt inden for isoleringsmaterialer, som inkluderer hulmursisolering, udvendig beklædning, tætning af huller og revner samt udskiftning af vinduer til mere effektive modeller.

Når disse tiltag er implementeret, åbner det mulighed for at vurdere andre aspekter af hjemmet med henblik på yderligere energioptimering. Energioptimering af boligen giver ikke blot et forbedret indeklima og økonomiske besparelser på lang sigt, men spiller også en vigtig rolle i at reducere CO2-udledningen.