Indretning

Nybyggeri

Sommerhus

i første række


Nybyggeri Fyn

2019

72 m2

Nybygget sommerhus projekt med inspiration fra en hvid sejlbåd og sejlet.

Dette projekt er et sommerhus bygget direkte ved stranden. Grundens begrænsede bredde og strækning langs kysten tog vi op som en spændende udfordring og prøvede at tænke innovativt. Vi lod os inspirere af sejlbådens yndefulde og slanke form for at skabe en arkitektonisk stil, der som en hvid kile/pil peger mod havet. Som sommerbrisen, der løfter sejlet, strækker huset sig mod himlen med trekantede former.





Sommerhuset indeholder soveværelse, badeværelse med integreret vaskemaskine/tørretumbler, gæste/børneværelse med alkove, køkken hvor husets indgang er, alrum og stue ud mod terrassen og panoramaudsigten ud over havet. Til huset har vi også tegnet en sekundær bygning, som kan fungere til anneks eller depot. Belægningsplan for terrasser og udearealer med bl.a. parkering.

Projektet var udfordrende med grundens meget smalle og lange form i et tætbebygget område. Vi er glade for, at dialogen med kommunen til sidst resulterede i et sommerhus, som bygherren og vi ønskede.

 



             Copyright ©
             Arkitekten

             Vestergade 30, Strib

             5500 Middelfart

Tegninger

Arkitekten