Indretning

Tilbygning

Tilbygning i samme stil

som huset

Før:


Bygge fasen:


Dette mindre tilbygningsprojekt er et levende eksempel på vores tilgang til tilbygninger. Vi stræber efter, at tilbygningen på mest harmoniske vis integreres med det eksisterende hus og kombineres med dets karakteristiske træk og oprindelige arkitektoniske udtryk.

Vores mål er, at tilbygningen næsten bliver usynlig og bliver en naturlig del af det oprindelige hus. Vi ønsker, at den tilføjer funktionalitet og æstetik, som er helt i tråd med husets originalitet.


Bygherrens oprindelige tanker og ønske var en mere traditionel udestue bygning primært i glas. Efter en god dialog fandt vi fælles fodslag i, at arbejde mere ud fra vores tilgang til tilbygninger og fandt en løsning, som opfylder behovet for at maksimere glæden ved forhaven og udnytte det naturlige lys fra syd og vest. I en stil, som

harmonerer med husets originale formgivning.

Det færdige resultat 


Skitseforslag


 

Samtidig har vi bevaret privatheden mod vejen, så beboerne kan nyde roen i et uforstyrret gårdrums miljø.


De større vinduespartier og en dobbeltdør sikrer en sammenhængende strøm af lys, der fylder køkkenet og alrummet, som ligger op mod tilbygningen. I tilbygningen kan man nyde ophold i en hyggelig spiseplads, der åbner op mod den idylliske forhave med sit vandspejl og charmerende chausséstensbelægning.

Tegninger



             Copyright ©
             Arkitekten

             Vestergade 30, Strib

             5500 Middelfart

Arkitekten